Per Allerup

Internettet er kommet for at blive

from the blog.

Sådan holder du øje med Google’s mobile update

Med mindre du har været gravet ned i en skov de sidste par måneder, har du sikkert hørt rygtet: Den 21. april ændrer Google måden, hvorpå de viser søgeresultater når du søger fra en mobiltelefon.

Det Google har fortalt er: Hvis din hjemmeside ikke er mobilvenlig, skal du nok regne med at få endnu færre besøgende fra Google. Med andre ord: Du er på vej om bag i køen, hvis din hjemmeside ikke bliver ordentligt præsenteret på de små skærme.

Derfor er det allerførste du bør gøre, at tjekke om din hjemmeside er mobilvenlig. Det har Google lavet et lille værktøj til, som du finder her. Det eneste du skal gøre, er at indtaste din url, så undersøger værktøjet resten. Hvis du får besked om, at din hjemmeside er mobilvenlig, så er alting fint. Men får du denne besked bør du reagere:

2015-04-06_08-20-56Hjææælp – Min hjemmeside er ikke mobilvenlig

Fortvivl ikke, det kan der heldigvis gøres noget ved. Løsningen er oftest at lave designet responsivt. Altså at sikre, at indholdet tilpasses til den besøgendes skærmstørrelse, uanset om det er en bette iPhone 3 eller en 32″ fladskærm der kigges på. Nogen af de elementer der har betydning for mobilvenlighed er:

  • Skal der scrolles sideværts?
  • Er tekster store nok?
  • Er der afstand nok mellem elementer?

Hvordan din hjemmeside lige bliver responsiv afhænger helt af dit system. Derfor skal du nok have fat i din udvikler. Hvis du selv har lavet hjemmesiden, eksempelvis i WordPress, bør du finde et tema der understøtter responsive. Alternativt kan du jo finde en freelancer, der kan hjælpe med opgaven. Her kan du bruge tjenester som Amino Freelancer eller Elance.

Hvorfor er Google så ond at straffe min mobilfjendtlige hjemmeside?

Som udgangspunkt er Google ikke ond. Alt hvad de gør, gør de for at forbedre oplevelsen for deres brugere. Her er elementer som afvisningsprocenter, usability og den slags meget vigtige elementer. Et godt resultat er i Google’s verden en søger, der laver en søgning, for derefter ikke at foretage en ny søgning på samme ord.

Hvis Google til gengæld kan se, at den søgende først besøgte din hjemmeside, for derefter at klikke på det næste resultat på listen, så fandt brugeren nok ikke det de ledte efter. Her kommer mobilvenlighed ind i billedet. En af de første forudsætninger for, at folk finder det de leder efter, er at de kan bruge hjemmesiden. Det kan være svært, hvis den ikke er responsive. Derfor skal din hjemmeside være mobilvenlig.

Se Google’s mobile updates effekt på din hjemmeside

Hvordan ved du så, om du bliver ramt af Google’s kommende opdatering? En mulighed kan være, at du holder øje med dine placeringer i mit værktøj, Tiny Rocket Lab. I god tid inden 21. april lancerer vi mulighed for at holde øje med dine placeringer fra en mobil søgning. Det eneste du skal gøre, er at oprette en konto hvis du ikke allerede har en. Det kan du gøre lige her.

Mobile ranking er en betalt feature i værktøjet, men hvis du siger op via. ovenstående link, får du den første måned for 1$ – Det skulle være nok til at følge effekterne af updaten.

2015-04-06_08-38-05

 

You may also like

Storytelling: Forfør dine læsere med den røde tråd og levende indhold

Mange virksomheder bruger storytelling som en del af deres online marketing, og konceptet kan blive en stor succes for din virksomhed på tværs af platforme og medier. Men hvad er det der storytelling? Kig med her i artiklen eller læs mere om storytelling her. Storytelling handler om at fortælle en historie, som ændrer form og […]

Den der kommer først til mølle…

I sidste uge lancerede jeg et nyt site, som egentlig ikke er hverken fænomenalt eller særligt nyskabende. Det er ikke nogen hemmelighed at Finansielt.dk går målrettet efter klik på Adsense annoncer – og gerne i den dyre ende, som hele finans og pengeområdet jo er kendt for. Sådan et brandnyt site skal jo have noget […]

Guide til søgeordsanalyse

En af de første ting du skal igennem for at kunne lave en ordentlig søgemaskineoptimering, er at du skal have lavet en søgeordsanalyse. Det er nemlig ikke sikkert, at du bruger de samme udtryk om dine ydelser eller produkter som dine kunder. Lad os antage at du er coach – måske endda med speciale i […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.