Per Allerup

Internettet er kommet for at blive

from the blog.

Sikring af kvalitet i linkbuilding

Som en opfølgning på mit indledende indlæg om linkbuilding anno 2011 vil det være nærliggende at komme lidt ind på hvordan du kan sikre dig at du ikke spilder tiden når du linkbuilder.

Jeg kan nemlig se på tilmeldingerne til mit “Google-straffede” linkkatalog at folk stadig tilmelder deres hjemmeside i stor stil, selvom mit linkkatalog ikke har sider indekseret, og formentlig ikke får det. Så er der jo absolut ingen ide i at tilmelde en hjemmeside for at få et link, for når googlebot ikke gider besøge kataloget bliver linket heller ikke opdaget, og så er der ikke tale om linkbuilding, men om spild af tid.

Selvfølgelig burde jeg tage mit katalog ned, og det vil også ske i den nærmeste fremtid, men jeg har endnu ikke gjort det af to årsager: Dels manglende tid, og dels skaber tilstedeværelsen af mit katalog, sammen med alle de mange andre deindekserede linkkataloger jo en illusion om linkbuilding via. linkkataloger må virke, ellers ville der jo ikke være alle disse mange kataloger på nettet?

Hvor kan man så linkbuilde?

Jeg har tidligere været inde på hvordan man bør linkbuilde anno 2011, dels ved at skabe kvalitetsindhold som tiltrækker naturlige links, og dels ved at forsøge at påvirke andre hjemmesideejere til at optage et link.

Dog er der stadig ide i at benytte linkkataloger og artikeldatabaser, man bør bare ikke kaste sig ud i at tilmelde sin hjemmeside til alle tilgængelige hjemmesider, for sandsynligheden for at google opdager dit link eller tillægger det større betydning er ikke overvældende.

I stedet for den uhæmmede tilmelding bør du tilføje din linkbuilding via. kataloger og artikeldatabaser en arbejdsgang med bedømmelse af kvalitet for det enkelte site.

Hvordan sikrer du dig mod unødigt arbejde?

Lad os tage udgangspunkt i listen med linkkataloger ovre hos Søren Riisager på Semoblog.dk. Den har været udgangspunkt for rigtig meget linksjaskeri til danske hjemmesider, og jeg kan se at folk stadig bruger den uhæmmet.

På listen er rigtig mange danske linkkataloger, som folk så anvender i deres linkbuilding. Imidlertid viser stikprøver at der blandt de første ca. 10 kataloger ikke er nogen med over 50 sider indekseret, og flertallet har 1 eller nul sider indekseret. Hvad tror du så chancen er for at nye links opdages af google?

Hvis man så benytter sig af den normale strategi med blot at kaste sig hovedkulds ud i tilmelding af sit site til samtlige kataloger er man kun sikker på en ting: Man har spildt sin tid mere end godt og grundigt.

Kvalitetscheck af linkkatalog

Her kommer et lille check, som du hurtigt kan lave når du skal vurdere om det kan betale sig at linkbuilde med en givent side, hvad enten det så er et katalog, en artikeldatabase eller blot Moster Ernas strikkeblog.

1: Er der sider indekseret?

Det kan du hurtigt kontrollere ved at lave en søgning på Google: site:domain.dk – Et hurtigt eksempel fra listen på semoblog: site:seneste.dk – Her ser du at der ikke er indekseret sider fra linkkataloget seneste.dk. Et andet eksempel som viser sig at indeholde en god ressource til linkbuilding: site:danskelinks.dk

2: Hvornår er sider sidst indekseret?

Det har nu vist sig at vi ikke skal spilde mere tid på seneste.dk. I stedet vil vi koncentrere os om danskelinks.dk, som har rigtig mange sider indekseret. Det næste der skal undersøges er hvornår der sidst er indekseret nye sider fra sitet.

Du skal igen lave en site:danskelinks.dk søgning, men nu skal du så indsnævre resultatet, så du kun ser de nyeste resultater. Her kan du bruge Google’s værktøj i venstre side, og indsnævre resultatet til eksempelvis seneste uge. Derved finder du ud af dels om der er aktivitet på siden, og dels om Google indekserer nye sider, eller blot beholder de gamle i indekset. Det vil du ikke kunne opdage blot med en site-søgning.

Ovenstående søgning viser at der er indekseret 8 nye sider på Danskelinks.dk indenfor den seneste uge. Så har vi bevis for at Google kigger forbi engang imellem.

3: Er der noget værdi at overføre?

Nu har vi så fundet en hjemmeside der får nye sider indekseret, så der kan være værdi i at få et link fra siden. Tilbage står så bare at vurdere hvor stor denne værdi kan være. Er der tale om en meget relevant blog, som omhandler samme niche er der såmænd ikke så meget at rafle om, så er det bare med at få plantet det link. Er det derimod et mere generelt katalog bør man lige vende katalogets indgående links. Er der kun 2 indgående links er det klart at der ikke er så meget linkjuice at overføre.

Et værktøj til at se antallet af indgående links til en hjemmeside er SEOmoz’ Linkscape, som selv crawler og finder links mellem hjemmesider på nettet. Et endnu mere nyttigt værktøj er SEOmoz toolbar, men den kræver dog at man er betalende medlem for fuld funktionalitet.

You may also like

Google som værktøj til SEO

Et af de billigste, og mest brugte værktøjer i min værktøjskasse er søgemaskinen Google. Udover at svare på vores små dagligdags spørgsmål, som hvad koster spidsen af en jetjager eller hvordan snaver man, kan Google faktisk bruges til rigtig mange spændende ting når vi snakker søgemaskineoptimering, og ikke mindst arbejde med indholdet på din hjemmeside. […]

95% af SEO-konsulenter er slyngler

Forleden var jeg til et arrangement med Martin Thorborg i Frederikshavn, og som sædvanlig oplevede vi Martin i absolut topform, og han havde mere end svært ved at få hold på snakketøjet da tiden var udløbet. Martin kom med rigtig mange gode pointer, som os der agerer online kan lære af, men han sagde også […]

Passiv indkomst er en skrøne

Lidt hård overskrift, men jeg mener det nu bogstaveligt. Et af de begreber man ofte hører omtalt i forbindele med især affiliate marketing er, at det er passiv indkomst, og gratis penge. Men min påstand er, at lige som med alt andet, så kræver affiliate marketing en fokuseret indsats for at give et fornuftigt afkast. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.